Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn. I dansk (og svensk og hollandsk) grammatik findes der to køn: fælleskøn (utrum) f. De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx.
Et substantiv kan på dansk enten være intetkøn eller fælleskøn. Et ord der er fælleskøn kaldes også nogle gange for et n-ord.
Langt de fleste ord på dansk er . I størstedelen af Jylland har man to køn: fælleskøn og intetkøn. Findes der en metode til at afgøre, om et ord tilhører fælleskøn eller intetkøn ? Det kan enten være intetkøn eller fælleskøn. Men man kan for eksempel selv vælge, om man vil sætte ”en” ( fælleskøn ) eller ”et” ( intetkøn ) foran . Dansk har så med tiden slået hankøn og hunkøn sammen og fået fælleskøn , der står over for intetkøn.
Hvor går skellet så i lagdelingslisten . Helt overordnet er fordelingen af danske navneord på fælleskøn – intetkøn 3:1. Søgning på “ fælleskøn ” i Den Danske Ordbog.
Synonymer genus commune utrum Se også intetkøn. Ord af fælleskøn har den ubestemte artikel en, mens de af intetkøn har et. Naturlige han- og hunkønsord er blevet fælleskøn , med undtagelser: et mandfolk,. Navneord kan være enten intetkøn eller fælleskøn. Det viser sig, når ordene bruges i . Køn Adjektiver bøjes i fælleskøn og intetkøn efter det substantiv de lægger sig til.
De fleste adjektiver tilføjer -t i intetkøn : fælleskøn intetkøn en rød næse et . I intetkøn tilføjes et -t: Et flot skib. I fælleskøn er der ingen endelse på tillægsordet: En fin hat. Da den københavnske dialekt har været udgangspunktet for det, man har accepteret som standardsproget, anses to-kønsystemet med intetkøn og fælleskøn. Dansk har i dag to køn: fælleskøn og intetkøn , men før i tiden var der også tre køn på dansk. Som man kan se af nedenstående, er det forskelligt på de forskellige . En mand og en kvinde er begge substantiver af fælleskøn , hvorimod mandfolk og kvindfolk begge er intetkøn.
Forklaringen er, som det blev beskrevet under de . Rigsdansk har som bekendt kun to køn: intetkøn og fælleskøn. Fynske hankønsord bøjes hverken med en eller .
