Søgning på “ fælleskønsord ” i Den Danske Ordbog. Find betydning, stavning, synonymer og meget mere i moderne dansk. Visse fælleskønsord kan kombineres med foranstillede intetkønsord som det,.
Denne særlige brug af intetkøn er ikke anført ved de enkelte fælleskønsord i . Dette er eksempelvis sket på dansk, hvor navneor der bøjes med en er . Søg efter fælleskønsord i Den Danske Ordbog.
Substantiver er ord der betegner levende væsener, ting og begreber. Fælleskønsord kan erstattes af ordet det. Intetkønsformen meget kan normalt bruges foran både intetkønsord og fælleskønsord , fx meget van meget vin. Tidligere var brugen af formerne megen og . Den højtidelige klang af Redlaws bøn forøges af ordet “minde” i betydningen “ hukommelse”, her endda som et fælleskønsord.
Brugen af neutrumsformen“grønt ” . Navneord på dansk er enten født som intetkønsord eller fælleskønsord. Ord i intetkøn kaldes også for t-or da ordet et kan sættes foran dem i ubestemt form . Hvilke fire former har et substantiv?
Hvad er fælleskønsord og intetkønsord ? Ental ubestemt, fælleskønsord , Primært opslagsord. How do you say fælleskønsord in Danish? Pronunciation of fælleskønsord found audio voice for fælleskønsord. Det er i dag helt korrekt at skrive meget information, fordi intetkønsformen normalt bruges foran både intetkønsord og fælleskønsord.
I ganske enkelte tilfælde er. Den bestemte artikel til fælleskønsord i ental. Kan man sige også forberedelse er ikke nødvendig (uden t), med tanke på at forberedelse er et fælleskønsord ? RELATIONS used for hypernym is part of has part. Men hvad er det nu lige, der karakteriserer fælleskønsord ? Der blev holdt skarpt øje med uret, når . Image contains embedded content from youtu. By choosing to play this image you accept that you will be subject to their respective Terms of Service.
Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre . Du har ret i, at lav er et fælleskønsord , men alligevel siger man: DET er en lav, DET er en blomst DET er et dyr osv. Ordet DET går nok på noget . Når det gælder fremmed- og låne- or er procenten af fælleskønsord langt højere. Det er simpelt- hen det normale at et ord som kommer ind i dansk udefra, får.
